Åb. 13,1-4: Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne. Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke. Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren, og tilbad dragen, der havde givet dyret magten; og de tilbad dyret og sagde: »Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?«
Åb. 12,9:
Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.
Da Satan i sin egenskab af overengel blev så imponeret over sin egen skønhed og styrke (han er det mest magtfulde væsen Gud har skabt uden at kopiere sig selv) at det gjorde ham så stolt at han troede at han kunne ”vippe Gud af pinden” og overtage magten.
Da erfarede han at Gud er magtfuld nok til at selv om han (Satan) havde fået 1/3 af englene med i oprøret, så kastede Gud ham og hans sammensvorne ud af sin himmel og ned i det vi ofte kalder himlen (den øvre atmosfære, hvor passagerfly flyver), og i de sidste dage op til Jesu genkomst vil han blive forstødt derfra og kastet ned på jorden, her vil han bruge et menneske (Antikrist), som sin håndlanger til at underlægge sig verden. Ham (Antikrist) giver han hele sin magt, og Antikrist vil bekæmpe Guds sande kirke på to måder: dels ved fysisk forfølgelse, som dragen er et billede på, og dels ved åndelig forførelse, som slangen er et billede på (slangen forførte Eva i paradisets have). Dragen og fysisk forfølgelse virker skræmmende, men husk at slangens bid er lige så dødelig,som dragens bid.
Antikrist vil selvfølgelig bruge mennesker i sin tjeneste, så vi bør være opmærksomme på mennersker, der i deres handlemåder og gerninger viser at de tjener Guds modstander. Første John. 2,18 fortæller os at der altid har været mange antikrister. Hver af disse antikrister besidder karaktertræk, som viser karaktertræk, som den endelige Antikrist vil have. Det vil jeg forklare lidt om i en underside her på hjemmesiden.
Lige et par ord om sprog:
hen igennem hjemmesiden har jeg indsat en række videoer, som er engelsksprogede. Det ideelle ville være at jeg satte danske undertekster på dem alle sammen, men jeg har så mange opgaver at jeg ikke kan overkomme dem alle sammen, og er derfor indtil videre nødt til at sætte min lid til at læserne af hjemmesiden her er dygtige til engelsk, hvilket rigtig mange skandinaver jo er nu om dage.
Billedmosaikken herover kan måske nok forekomme lidt voldsom og fantasifuld,
men det er et forsøg på at gengive billedsproget i Johannes Åbenbaringen.
tidernes ende er nået.
På Ezekiels tid (Ezekiel havde sit virke i tiden op til og lidt ind i perioden med det babylonske fangenskab, hvor Gud i sin vrede over afgudsdyrkelsen i templet1 lod Babylon overvinde Israel og føre jøderne og alle skattene i templet i fangenskab i Babylon i en periode på 70 år). Når tilbedelsen af afguder og falske Messiasser bliver stort nok, så forlader Helligånden kirken, og så er Han, der holder igen fjernet, og dermed vejen banet for Antikrists magtovertagelse. Vi kristne kan ikke give den verdslige verden hele skylden. Vi har et kæmpe ansvar i at være tro imod Guds ord så vi ikke lader os lokke til at følge røster, der forkynder falske budskaber, og der er desværre rigeligt med falske røster, men det er jo som det står i Ordspr. 14, 12: En vej kan forekomme en mand rigtig og dog ende med at føre til døden.
Er man ikke velfunderet i Guds ord, og er kærlighed til sandheden ikke ens vigtigste karakteregenskab, så er man et let offer for vildledende tale. At der er mange vildledende røster, der lokker, det viser Jacob Prasch tydelige eksempler på i et budskab du kan høre ved at klikke her.
Der er yderligere en ting der udløser Jesu tilbagekomst, som jeg bør nævne: Homoseksualitet, som var den dominerende synd i Sodoma og Gomorra! Jesus siger i Luk. 17, 26-28: Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede.
Også her vil jeg henvise til en undervisning af Jacob Prasch, men denne er så udstyret med danske undertekster. Du kan høre den ved at klikke her.
Næst vil jeg gerne vise dig noget om vort velsignede håb, du kan se det ved at klikke her.
Gud viste Ezekiel at der i templet var opsat billeder af afguder (i vor tid bliver det selv i evangeliske kredse mere og mere brugt med Ikoner, som man hele tiden har brugt det i den katolske kirke), og Gud var også vred over at de brændte røgelse i røgelsesbrændere, og så det at 25 mand sad i forgården med ryggen mod templet og tilbad solen i øst. Og i nordporten sad kvinder og græd over den babylonske gudinde Tammuz. Du tænker måske at så galt kan det ikke gå i dag, men vi har allerede eksempler på det. Få syn for sagen ved at klikke her.
HAN, DER ENDNU HOLDER IGEN
Jeg har indtil nu beskæftiget mig mest med hvad der sker på det sekulære fysiske niveau her i verden, men der er en anden side af sagen, som nok i virkeligheden er endnu vigtigere at ligge på:
Jeg vil indlede med at citere
Ap. Ger. 1, 6-7: Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt.
Personligt tror jeg ikke at Gud allerede dengang havde fastsat en dato for hvornår det skulle ske. Jeg tror nærmere Han havde besluttet hvilken eller hvilke begivenheder, der skal udløse det.
For at forklare dette må jeg først citere
2. Tess. 2,1-8:Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. Husker I ikke, at jeg sagde dette til jer, mens jeg endnu var hos jer? I ved også nu, hvad det er, der holder igen, så at han først åbenbares, når hans tid er inde. For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed; blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes. Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kommer synligt.
Der skal altså først ske et frafald blandt kristne, og så er der én, der holder igen, der skal fjernes, men, men hvem er det?
Rom. 15,4 og 2. Kor. 10, 5-11 fortæller at det der skete med Israel, skete for at det skulle være advarende eksempler for os til hvem