Antikrists rige (Det store Babylon)

I 1. Mos. 1,31: Da Gud havde fuldendt skabelsesværket, læser vi:  Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag.

Jeg vil ikke her citere hele skabelsesberetningen, men det der beskrives i skabelsesberetningen i 1. Mosebog omtaler kun skabelsen af universet og jorden plus selvfølgelig biologisk liv på jorden, men vi ved jo at Gud derudover skabte englene, og som jeg forstår det var de allerede skabt før universet blev skabt, og i Esajas kapitel 14 får vi et indblik i at Gud skabte én engel (Satan) til at være en slags general eller overengel over alle de andre engle, og Gud skabte ham så skøn at det desværre gjorde ham så stolt og gav ham så store tanker om sig selv at han besluttede at vælte Gud fra tronen og overtage al magten. Han lokkede 1/3 af englene til at følge sig i dette oprør. Da Gud havde skabt mennesket i sit eget billede er spørgsmålet om de var retfærdige lige som Gud er, eller om de bare var uskyldige. Man kan i og for sig kun defineres som retfærdig hvis man af egen fri vilje har valgt det rigtige, og derfor gav Gud Adam og Eva frihed til at vælge mellem ret og uret, og Han gav dem mulighed for at demonstrere deres vilje til at vælge ret ved at give dem en regel de skulle overholde. Det er beskrevet sådan i 1. Mos. 2, 16-17:Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven.   Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«

Satan dukkede så op i haven i form af en slange (slangen bruges Bibelen igennem et billede på en forfører), og det førte så til det vi læser i 1. Mos. 3, 1-7: Slangen var det snedigste af alle de vilde dyr, Gud Herren havde skabt, og den spurgte kvinden: »Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?« Kvinden svarede slangen: »Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø.«   Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.«   Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på, og at det også var godt at få indsigt af, og hun tog af frugten og spiste. Hun gav den også til sin mand, der var hos hende, og han spiste.   Da åbnedes deres øjne, og de opdagede, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet.

 Og videre i versene 8 til 24: Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.  Gud Herren kaldte på Adam: »Hvor er du?«   og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.«  Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?«  Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.«  Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«  Da sagde Gud Herren til slangen:

»Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage.  Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.«  Til kvinden sagde han: »Jeg vil gøre dit svangerskab plagsomt og pinefuldt, i smerte skal du føde børn. Du skal begære din mand, og han skal herske over dig.«  Til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din kvinde og spiste af det træ, jeg forbød dig at spise af, skal agerjorden være forbandet for din skyld; med møje skal du skaffe dig føden alle dine dage.  Tjørn og tidsel skal jorden lade spire frem til dig, og du skal leve af markens planter.  I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.«  Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker.  Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på.  Og Gud Herren sagde: »Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt. Bare det nu ikke rækker hånden ud og også tager af livets træ og spiser og lever evigt!«  Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

Det, der er oversat til ”du skal begære din mand” siger egentlig ifølge grundteksten: ”du vil stræbe efter at overtage hans plads”

Læg mærke til at Eva gjorde det Bibelen stærkt advarer imod: Hun føjede noget til det Gud havde sagt. Hun sagde til Satan at de ikke måtte røre frugten, hvor Gud kun havde forbudt dem at spise den.

Det at Gud gav vi mennesker frihed til at vælge førte til at mennesket valgte at overtræde Guds bud, og det førte så til  død plus det at Gud forbandede agerjorden, så tjørn og tidsel spirer frem der hvor vi ønsker nytteplanter, og det giver os en masse arbejde vi kunne slippe for hvis jorden kun lod de nytteplanter vokse som vi har brug for til føde. I det hele taget har vores frie vilje bragt en masse lidelse med sig. Hvorfor gav Gud os vores frie vilje, når Han på forhånd var klar over hvor megen lidelse det ville føre til? For det første vil jeg sige at  det er ikke Gud der er skyld i lidelsen, for den er frugten af vores egne valg.

Det er ikke bare Adam og Eva der står skyldige i at vælge det at overtræde Guds bud. De er et billede på hvordan hvert enkelt menneske opfører sig, og det er jo sådan at det ikke kun er det enkelte menneske selv, der lider under sin egen syndighed. Når for eksempel et forældrepar af ren og skær egoisme lever som hund og kat og på et tidspunkt opløser ægteskabet, så lider børnene under deres syndighed.

Klare statistikker viser at børn, der vokser op i hjem uden en far med stor sandsynlighed klarer sig dårligere i skolen, end dem, der vokser op i et hjem med både en mor og en far, og med større sandsynlighed end børn, der vokser op i hjem med en far og en mor kommer i konflikt med loven. Derudover er der problemet med begær. Gud fordømmer det at begære det, der tilhører andre, hvad enten det er andres ægtefælle eller andres materielle ejendom, og eksempler på hvordan menneskers begær ødelægger andres tilværelse er så rigelige at det nærmest er uoverskueligt.
Der findes selvfølgelig også typer, som Hitler, Stalin og Mao, som mener at de har ret og pligt til at bruge ethvert til rådighed stående middel til at herske over andre mennesker, og de har vist at de ingen betænkelighed har ved at udsætte andre for ufattelige lidelser. Globalisterne, som jeg har skrevet om her på hjemmesiden er i virkeligheden ikke et hak bedre end Hitler, Stalin, Mao og Pol Pot, så menneskers syndighed fører ofte til andres lidelse.

Disse andre betegnes ofte, som uskyldige ofre, men Bibelen fortæller os at ingen er uskyldig. Vi er alle syndere, som på en eller anden måde har overtrådt Guds lov. Mennesker med et humanistisk ateistisk livssyn vil typisk sige at en god gud ikke ville give mennesker mulighed for at vælge noget, der fører til lidelse, men det de ikke forstår er at Gud er retfærdig, og at en retfærdig gud nødvendigvis må give sin skabning retten til at vælge mellem at følge Hans lov eller ikke at følge Hans lov, og så tage konsekvensen af sit eget valg.

I erkendelse af at mennesket ikke evner at overholde Guds lov, så valgte Gud selv at betale straffen (prisen) for vores overtrædelser, så at enhver der vil erkende sin synd og tage imod Hans kald til omvendelse kan blive retfærdiggjort og blive Jesu medarving til Guds evige rige.

Desværre er det kun en meget begrænset del af menneskeheden, der vælger at overgive sig til Guds kald. Jesus siger det således i Matt. 7, 13-14:Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den.  Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!  Vi mennesker er tilbøjelige til at beundre dem eller de organisationer, der kan samle store skarer af folk. Sådan er Gud ikke. Det Gud spejder efter er kvalitet, og ikke antal. Fordi Gud først og fremmest spejder efter kvalitet, så har Han altid måttet arbejde med dem, der er i mindretal, for dem der vælger fuld overgivelse til Guds ord vil altid være i mindretal.

Jeg vil nævne nogle eksempler:

Noa:

Noa som i Peters andet brev kaldes retfærdighedens forkynder har helt sikkert forkyndt og kaldt til omvendelse i alle de 120 år hvor han byggede på arken, men kun han selv,

hans kone og hans 3 sønner og 3 svigerdøtre (altså 8 personer) kom med i arken og reddede livet. 

Lot:

da Gud besluttede at besøge Sodoma og Gomorra for at se om Han skulle destruere stedet på grund af den altdominerende homoseksualitet på stedet lovede Han Abraham at han ville undlade at destruere stedet hvis Han kunne finde bare 10 retfærdige. Det kunne Han ikke, så kun Lot og hans familie blev reddet inden stedet blev destrueret af ild og svovl, som regnede ned fra himlen.

Ikke engang Lots kone blev reddet, for hun var ulydig og så sig tilbage og blev til en saltstøtte. Lyt engang til Jacob Prash undervise om Lots udfrielse ved at klikke her.

Elias:

Gud brugte én lydig profet (Elias) til at ydmyge Jezabel og hendes 400 falske profeter, og Elias var ikke engang en særlig modig person,

for selv efter at Gud havde brugt ham på mægtig vis til totalt at ydmyge de 400 falske profeter, flygtede han som en skræmt kanin fra Jezabel. Han flygtede til  Horeb bjerget, og så kan vi læse i  1. Kong. 19, 9-18:Dér gik han ind i en hule og overnattede. Da lød Herrens ord til ham: »Hvad vil du her, Elias?«   Han svarede: »Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.«   Da lød det: »Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.« Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet.   Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen.  Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: »Hvad vil du her, Elias?«  Han svarede: »Jeg brænder af nidkærhed for Herren, Hærskarers Gud, for israelitterne har svigtet din pagt. Dine altre har de revet ned, og dine profeter har de dræbt med sværd; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.«  Herren sagde til ham: »Vend tilbage ad vejen gennem ørkenen til Damaskus, og gå hen og salv Hazael til konge over Aram.   Jehu, Nimshis søn, skal du salve til konge over Israel, og Elisa, Shafats søn, fra Abel-Mehola, skal du salve til profet efter dig.   Den, der undslipper Hazaels sværd, skal Jehu dræbe, og den, der undslipper Jehus sværd, skal Elisa dræbe.   Jeg vil lade syv tusind blive tilbage i Israel, alle dem, der ikke har bøjet knæ for Ba'al, og hvis mund ikke har kysset ham.«

syv tusind svarede til ca. 0,5 % af befolkningen hvilket så absolut er et mindretal.

Gideon
Vi læser i dommerbogen 6, 1-2:   Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. Herren gav dem i midjanitternes hånd, og i syv år  havde midjanitterne magten over Israel. På et tidspunkt besluttede Gud dog at udfri Israelitterne fra midjanitternes plage, og Han bad Gideon om at lede israelitterne i et slag imod dem. Der var 52.000 israelitter, der sluttede sig til Gideon, men Gud sagde at det var for mange, og reducerede så Gideons hær til 300 mand, og ved Guds hjælp slog de midjanitterne

De der kommer til at befolke Guds rige vil absolut være et mindretal af jordens befolkning. Noget kan tyde på at Gud har en plan for hvor mange indbyggere der skal være i Hans rige, for vi kan læse følgende i Rom. 11,25-26: Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses.

Det er i det hele taget et gennemgående tema i Bibelen at Gud altid arbejder med en rest af retfærdige.

Nå, jeg er vist kommet lidt væk fra hjemmesidens hovedtema (Antikrists rige), men det jeg egentlig gerne vil sige er at Gud er i kontrol selv om Satan og hans tjenere er utrolig snedige og mægtige, for selv om syndens magt virker til at være næsten uovervindelig, så overvandt Jesus døden da Han kom til jorden som et offerlam og ydmygt gik til korset for at betale syndens pris, hvorfor Han kan vende tilbage, som løven af Juda stamme og tilintetgøre Antikrists rige og redde sine sande tjenere i samme ombæring.

Guds ord skabte, og Guds ord tilintetgør: